Fremo Moduler‎ > ‎

Teknik, Modul Kurver

Når man kigger på moduler der er sat sammen (træf og køredage), så virker en lang række helt lige moduler ikke naturlig. Dette bekræftes af Google Earth, specielt når man kigger på lokalbaner, så er der mange kurver - omend med en meget stor radius. Jeg har derfor besluttet at mange af mine moduler skal have en vinkel så de kan sammensættes til en stor kurve, eller sammensættes skiftevis så modulerne er lige men sporet "bølger" sig igennem.

Længde
For at mine moduler bliver lette at transportere, skal den længste side på modulet helst ikke overstige 1,2 meter. Jeg startede med en centerlængde på 1 meter, da det er let at regne med. Ved at forlænge centerlængden til 1,1 meter var modulerne ved de små radier stadig under den maksimale længde jeg havde fastsat, samtidig med at radius steg tilsvarende med 10% pr modul.

Endestykker
Jeg har valgt at alle endestykker skal være enkeltsporet standard flad overgang F1. Dette gør det let at anvende modulerne både som samlet kurve eller som lige stykke (hver anden er vendt om).

Radius
I følge standarderne bør man ikke have en radius på mindre end 1 meter. Derfor skal vi anvende mindst to moduler for at lave et sving (90 grader) og 4 moduler for at lave en vending (180 grader).

Jeg vil gætte på at man kan have 6 moduler i en bil, så det mest optimale er nok at vælge 15 grader i forhold til transport, da man så har et fuldt sving. Moduler på 15 grader har også den fordel at de kan sammensættes til både 30 og 45 grader - og derved er lettere at sætte sammen med moduler fra andre.

Modulerne på 15 grader kræver 4 meter for et sving og 8 meter for en vending,. Selv om det lyder af meget for et privat hjem, kan det let være i en hal eller sal. Selv moduler på 10 grader (12 meter vende diameter) kan være på en enkelt badminton bane (6,1 x 13,4 meter)


 Centerlængde på 100 cm
Centerlængdel på 110 cm
45 grader
2 moduler til et sving
 Radius på 1,3 meter
 For lang...
30 grader
3 moduler til et sving
 Radius på 1,9 meter
 Radius på 2,1 meter
22,5 grader
4 moduler til et sving
 Radius på 2,5 meter
 Radius på 2,8 meter
18 grader
5 moduler til et sving
 Radius på 3,2 meter
 Radius på 3,5 meter
15 grader
6 moduler til et sving
 Radius på 3,8 meter
 Radius på 4,2 meter
11,25 grader
8 moduler til et sving
 Radius på 5,1 meter
 Radius på 5,6 meter
10 grader
9 moduler til et sving
 Radius på 5,7 meter
 Radius på 6,3 meter

Ĉ
Bo Nørgaard,
5. jun. 2009 03.41
Comments