Fremo Moduler‎ > ‎Banens Layout‎ > ‎

Faste Moduler

Da mit togrum nu anvendes som kontor, ligger de faste moduler på lager, og venter på bedre tider. Jeg arbejder derfor kun på Fremo modulerne.

Min bane består af både faste og Fremo moduler. De faste moduler vil være fastgjort til væggen så de kan bære både sig selv og Fremo modulerne. De faste moduler anvender retningslinjerne fra Fremo, dog er minimum radius på kun 9" (228mm) som en tilpasning til det lille togrum.

Savværk
Det lille savværk ligger i skoven og de fleste bygninger er kun som baggrund. Savværket har eget sporskifte og to små stik spor.  Sporskiftet har direkte tilslutning til hovedsporet i retning mod Melby station. Sporene betjenes af MX og MY samt et antal åbne og lukkede godsvogne.

Kurve
Den skarpe kurve skjules mest muligt af Gribskov, så modulet mest fremstår som blot en skov. Modulet forbinder Tidvildeleje og Gilleleje sporene ud af Kagerup station, så man kan vende tog.

Møbelfabrik
Tømmer fra savværket transporteres til denne møbelfabrik. Fabriksbygningen i flere etager ligger i hjørnet og skal skjule den bagerste kurve. Den forste kurve skal skjules af en vej samt nogle træer. Fabrikken har to stikspor og et sporskifte.

Højbanen
Langs væggen ligger et spor der ligger 20mm højre end resten af banen. Langs sporet er der er jordvold med græs.

Broen
Banen bindes sammen af en lang forbi vinduet. Broen udføres så diskret som muligt, så den dækker så lidt for vinduet som muligt.

Serviceområde
Lokalbanen serviceområde har flere stik-spor og en service hal. Service området anvendes til materiel som ikke er i drift.

Modul Værksted
Dette modul er aftageligt og monteres når der skal forbindes Fremo moduler til banen. De forbunde moduler kan så testes og tilpasses mens de er forbundet til banen. Med et lille overgangs-stykke kan man også forbinde dobbeltsporet moduler hvis jeg skulle få brug for det.


Undersider (2): Modul Kurve Modul Savværk
Comments