Frontlygter, slutlygter, linjeskilt og vognbelysning

S-toget har 3 frontlygter, to under førehuset og en over i midten - i hver ende. Der er også 2 slutlygter under førehuset i hver ende, samt lys i linje og s-tog skiltene over førehuset, ligeledes i begge ender.

De skal alle kunnes tændes og slukkes med dekoderen, så det stiller jo krav til typen af dekoder og dennes stikforbindelser. Man kan jo forbinde frontlys i den ene ende med slutlys i den anden ende, men det vil jo altså være mere cool hvis det kan styres separat.

Vognbelysning og lys i skiltene regner jeg med at forbinde så de tændes og slukkes sammen.

Hvis hver lygte skal have sin egen led, skal jeg til at lave et bund og top print hvor der skal trækkes ledninger til. Alternativt kan jeg trække lysleder fra fronten til en fælles lyskilde midt i toget. Jeg tror begge løsninger vil virke fint, så jeg må teste lidt for at finde den mest optimale.

Lysleder kabler har jeg fundet hos Nice Led. For at skærme lederne har jeg også fundet krympeflex.

Vognbelysning

Jeg har fundet nogle led bånd der ser spændende ud.
Comments