LokalbaneN Blog‎ > ‎

Valg af epoke

indsendt 5. feb. 2009 06.47 af Bo Nørgaard
Nu da jeg er begyndt at kigge lidt mere på togsider på nettet, er der endnu et valg der skal tages, hvilken epoke skal jeg vælge?

På Vikipedia kan man finde følgende:

---

Mange modeljernbanefolk blander tog og bygninger, alt efter hvad de synes er pænt. Andre er mere konsekvente og vælger et bestemt tidspunkt eller måske en årrække som de vil repræsentere i deres samling eller på et anlæg. Jo mere præcist et tidspunkt man vælger, jo mere research kræves der. Derfor vælger mange at benytte epokebegrebet, som er en opdeling af jernbanehistorien i mindre bidder. Der findes foreløbig fem epoker, der i fornødent omfang inddeles i underepoker.

Hvornår epokerne skifter varierer fra land til land - og fra entusiast til entusiast. Der findes nemlig ingen officielle forpligtende aftaler eller lignende. Den europæiske modeljernbaneorganisation MOROP har i sine NEM-normer lavet en vejledende inddeling. Den er dog tilpasset den tyske inddeling som ikke alle mener passer til danske forhold. Tidsskriftet Lokomotivet har udarbejdet en alternativ inddeling efter markante begivenheder i den danske jernbanehistorie. Den inddeling har dog også sine kritikere. Det står naturligvis den enkelte frit for, hvilke epokeinddelinger man vil benytte, hvis nogen overhovedet.

Epoke MOROP Lokomotivet
Ia
Ib
Ic
1847-1880
1880-1892
1892-1920
1847-1870
1871-1892
IIa
IIb
IIc
1920-1934
1934-1941
1893-1925
1926-1933
1934-1940
IIIa
IIIb
IIIc
1941-1955
1955-1963
1963-1969
1941-1953
1954-1965
1966-1973
IVa
IVb
IVc
1969-1972
1972-1980
1980-1990
1974-1983
1984-1990
Va
Vb
1990-? 1991-1996
1997-?

---

Da jeg ikke har noget tog i forvejen kan jeg frit vælge. Jeg tror at mange har en tendens til at vælge "som i gode gamle dage" altså fra den tid hvor de var børn. Men skal det være sjovt for mine børn ville det nok være bedre at vælge epoke V (altså nu) - så de kan samenligne banen med den virkelighed de oplever omkring dem.

Altså, banen skal være i epoke V.
Comments