LokalbaneN Blog‎ > ‎

Signaler

indsendt 21. mar. 2011 01.59 af Bo Nørgaard
Jeg har i september bestilt spor og materialer til at bygge skinner med, men en restordre fra leverandøren har forsinket dette, og jeg har stadig ikke modtaget mine vare. Dette har sat sporarbejdet i stå.

Den lange vinter har også lagt en stopper for min bygning af moduler, da mit værksted kun holdes frostfrit - og jeg ikke gider at fryse ;-)

Så i stedet har jeg kigget lidt på signaler, og har haft svært ved at finde noget jeg synes var i tilfredsstillende kvalitet. Jeg er nok besværlig, for jeg synes tit at jeg havner der hvor man må gøre noget selv.

Jeg har derfor samlet information om danske signaler. Nettet indeholder en del, jeg fandt højden hos bane.dk, og fandt nogle tegninger og beskrivelser andre steder, men desværre ikke fyldestgørende nok. Så jeg har været i marken og taget billeder og målt lidt på de dele der er i jord højde. Jeg fandt dog hurtigt ud af der er flere måder at opsætte signaler på, og at en standard ikke altid bliver efterlevet - så man er nød til at kunne tilpasse det enkelte signal efter det forbillede man ønsker.

Jeg har nu tegnet et signal i Illustrator, og blev igen overrasket over hvor småt skala N er da jeg printede mit signal. Jeg tager lige endnu en tur rundt for at se om andre har lavet noget jeg kan bruge, eller om jeg skal starte min egen lille produktion.
Comments