LokalbaneN Blog‎ > ‎

Kickoff på mit togbane projekt

indsendt 4. feb. 2009 04.15 af Bo Nørgaard
Så skal det være, nu starter mit togbane projekt. Jeg vil bygge en model togbane, som den min far byggede til mig engang i det forrige årtusiende. Min søn har altid været vild med tog, og han har brugt timer med at se tomas tog filmene. Så jeg har længe gået med ideen om at bygge en togbane for ham, men han er snart 8 år, og nu er det fodbold, Wii, og Playstation 3 der trækker. Så jeg ender nok med at bygge den for min egen skyld :-)

Togbanen er et hobby projekt, som desvære lander nederst i prioritetsrækkefølgen - så det bliver nok et projekt der kommer til at tage meget lang tid. Men man skal jo også have noget at få tiden til at gå med når børnene flytter hjemmefra :-)

Første valg er størrelsen, skal man vælge HO eller N. Jeg har også kigget lidt på de andre størrelser med det er nu altid disse to jeg kommer frem til.

HO er mere detaljeret, flottere, har meget dansk rullende materiel, og en stor fan gruppe. Men det fylder meget og er rimelig dyrt.

N er mindre, så det er svært at lave ting selv, der er ikke så meget dansk materiel, men man kan lave en fornuftig stor bane på mindre plads.

Bægge typer har digital styring, som jeg bare må have - med min baggrund inden for elektronik og IT kan det bare ikke være anderledes.

Den anden vigtige beslutning er om man skal vælge at lave en hel bane, eller man skal lave et antal moduler som man så kan sætte sammen til en bane. Med moduler kunne det være sjovt at deltage i de træf der arrangeres rundt om i landet, hvor moduler fra mange sættes sammen til en meget stor bane - men spørgsmålet er bare om man for taget sig tid til at deltage i sådan noget.

Så lige nu synes jeg at beslutningen står mellem en N bane der kan foldes op af en væg, eller et antal HO moduler man kan sætte sammen når der skal køres.

Jeg er vist nød til at tegne og regne lidt på de to løsninger.
Comments