LokalbaneN Blog‎ > ‎

Endnu et forsøg med layout

indsendt 9. mar. 2009 16.58 af Bo Nørgaard
Jeg har i forbindelse med arbejdet omkring design af banen fundet ud af at det godt kan betale sig at være toldmodig. Jeg har flere gange været sikker på at nu kunne det da ikke blive bedre, men så efter et par dage er nye forbedringer eller problemer dukket op.

For at teste det sidste layout, lavede jeg et skema med de mulige ruter der måtte være. Da både S-banen og Lokalbanen ender på stationer hvor toget må returnere i modsat retning, var det naturligt at lave ruter, der skulle forbinde alle endepunkter med hinanden. S-Banen er jo simple, fire stationer der ligger som perler på en snor, så her var det mere et spørgsmål om at lave forsøg med køreplaner end ruter.

Jeg opsatte følgende forudsætning for en køreplan; et tog er 2 togminutter om at køre fra en S-Station til den næste, og toget holder på stationen i 1 togminut før den køre vidre. Så var det jo bare at sende et tog afsted på papir, og efter 18 togminutter var det tilbage igen til udgangspunktet. Dette gør det jo nemt at lave køreplaner, da et togsæt kan køre på banen med 20 minutters drift, to toge kan klare 10 togminutters drift, og med 4 toge kan jeg have 5 minuttersdrift på banen. Planen hang sammen og lignede virkeligheden meget.

Jeg har så lavet et skema, der viser alle 4 togs placering på sporet i en hel 20 togminutters periode. Hvor der er sporskift fylder et tog sporet i bægge retninger, mens to tog kan pasere hinanden på de lige strækninger. Igen ser det ud som om det kan lade sig gøre, dog uden den store sikkerhedsmargin mellem to toge.

Lokalbanen har 3 endestationer, hvoraf to er Hillerød station men fra nord og syd. Lokalbanen indeholder yderligere 5 stationer (3 er også S-stationer), så kombinationsmulighederne var meget større. Da jeg lagde ruterne, kunne jeg ikke lave ruter, der ikke besøgte den samme station mere end en gang, hvis jeg ville have ruter mellem alle endepunkter.

Samtidig opdagede jeg at der var en strækning på banen der ikke ville blive anvendt ret meget, - så jeg måtte i tænkeboks igen. Jeg måtte lave en genvej så jeg undgik Køge station, da den ellers ville blive besøgt mere end en gang på en rute. Jeg løste det med en vendesløjfe i undergrunden, men så skal jeg finde ud af hvordan jeg sikre at man kan komme til dette spor - hvis der nu skulle ligge materiel der ikke kunne komme vidre.

Vendesløjfen sikre at der nu kan laves to gode lange ruter, og to mindre ruter. Dog bliver en enkelt strækning meget belastet da den anvendes af flere ruter, men dette kan let klares ved at nogen af ruterne enten kortes af, eller at en af ruterne skifter retning undervejs.

Nu ser det igen rigtig lovende ud, men det kan jo være at det ikke holder mere end et par dage...
Comments