Jeg har i september bestilt spor og materialer til at bygge skinner med, men en restordre fra leverandøren har forsinket dette, og jeg har stadig ikke modtaget mine vare. Dette har sat sporarbejdet i stå.

Den lange vinter har også lagt en stopper for min bygning af moduler, da mit værksted kun holdes frostfrit - og jeg ikke gider at fryse ;-)

Så i stedet har jeg kigget lidt på signaler, og har haft svært ved at finde noget jeg synes var i tilfredsstillende kvalitet. Jeg er nok besværlig, for jeg synes tit at jeg havner der hvor man må gøre noget selv.

Jeg har derfor samlet information om danske signaler. Nettet indeholder en del, jeg fandt højden hos bane.dk, og fandt nogle tegninger og beskrivelser andre steder, men desværre ikke fyldestgørende nok. Så jeg har været i marken og taget billeder og målt lidt på de dele der er i jord højde. Jeg fandt dog hurtigt ud af der er flere måder at opsætte signaler på, og at en standard ikke altid bliver efterlevet - så man er nød til at kunne tilpasse det enkelte signal efter det forbillede man ønsker.

Jeg har nu tegnet et signal i Illustrator, og blev igen overrasket over hvor småt skala N er da jeg printede mit signal. Jeg tager lige endnu en tur rundt for at se om andre har lavet noget jeg kan bruge, eller om jeg skal starte min egen lille produktion.

Da budgettet ikke er til de store investeringer, er der blevet tid til lidt bygning af træer. Jeg har skiftet lidt fra Jos metode til Rainers metode (Jos's gamle metode) for at se hvad der passer mig bedst.

Min datter på 8 år har også forsøgt sig, med følgende resultat (mangler kun et enkelt lag blade):


Træet skal anvendes i et skoleprojekt, og derefter er planen at hun vil placere det på hendes ridebane dinorama, som jeg lavede sidste år.

Den stolte far er imponeret...

Efter en uges oprydning og flere ture til genbrugspladsen er det tidligere kontor/pulterrum nu klar til at togbanen rykker ind.


For at understøtte modulerne har jeg opsat en regel på tværs af rummet. Da den sidder fast i væggen med en vinkel ser det ud som om den "svæver" og blot er sat i spænd mellem væggene - det er nu rart at man ikke kan se en stor hyldeknægt. Langs bagvæggen opsætter jeg små vinkler der har en rille, og med endnu en lille vinkel, maskineskrue, skive og en vingemøtrik kan jeg med fingeren fastgøre modulerne. På billedet står vatter-passet på reglen, man skal jo være sikker på at den er i vatter.

Det første af de to Kagerup stationsmoduler er nu så småt ved at tage form. Det er jo mit første Fremo modul (og i øvrigt mit første modul overhoved) så det er nyt det hele.

Men jeg føler mig grundigt forberedt, og synes at det går godt fremad og tegningerne har vist sig rigtig gode. Men...

Hvorfor har jeg dog valgt at starte med et modul uden en eneste ret vinkel??

Hvis det går godt må man sige at jeg er godt rustet til at lave moduler ;-) Mange ville nok have valgt et noget mere enkelt modul til at starte med, men dette her er jo lidt spændende...

... igen.

Den store beslutning har i dette forsøg været at indrage kontoret og lave det til togrum.

Jeg startede med ideen om at få mit favorit modul, Kagerup station, passet ned på to moduler og placeret i rummet. Så fik jeg designet nogle plademoduler der udfylder pladsen mellem stations modulet og væggen i kontoret.

Langs vinduet har jeg designet en tynd bro til kontorets anden side.

Her er designet en forkortet version af Melby station, samt et service område med plads til materiel. Denne del af mit layout er jeg dog ikke tilfreds med endnu. Der er noget der ikke rigtig fungere...

Men så starter jeg jo bare med den anden side, så jeg har aftalt med min søn at vi går i gang med byggeriet i august måned når han er færdig med fodboldskole.

Da jeg havde besluttet mig for at lave en "fast plade testbane" - blev denne redesignet et par gange og kom til at fylde mere og mere. Den skiftede også plads i kontoret så den kunne få endnu mere plads.

Til sidst var den i 3 lag og med rigtig meget spor som giver mulighed for meget afveksling i kørslen, både med personer og gods.

Men hvor blev lokalbanen af, det enkle spor der roligt bugter sig genne landskabet... Det var ganske enkelt blevet væk i spor på kryds og tværs i flere niveauer.

Under en tur til Le Mans (løb i 24 timer på rulleskøjter)  i Frankrig gik det op for mig at jeg var nød til at finde en anden løsning.

Hvis man nu blandede faste banestykker og moduler, og så holdt det i et lag - men så brugte noget mere af kontoret... hmm måske det kunne virke.

Første udkast virkede ikke, det var for rodet og for at få flere moduler ind havde jeg en Helix og moduler i to niveauer. Jeg skal holde mig til et niveau og så nøjes med mindre spor og moduler...

Nu ser det ud som om jeg er ved at finde noget der virker, det mangler lige lidt arbejde endnu.

Da der endnu ikke er kommet kommentarer til banens layout på sporskiftet er jeg begyndt at kigge mere på den tekniske opbygning at banens konstruktion.

Jeg har jo tænkt mig at opbygge de bærende dele som en gitterkonstruktion af lister. I byggemarkederne har de et stort udvalg af lister og jeg har  lavet et regneark med disses standardstørrelser. Ved at sammensætte listerne og lime disse får jeg en stærk og let konstruktion, hvor listerne kan ligge i forbandt.

Udvalget er så stort at det er muligt at ramme de højder jeg skal bruge til mine 3 plan i banens layout. Der hvor der skal være skinner, lægges en 6mm krydsfiner plade for at skabe et niveau. Da listerne findes i både 27 og 33 mm højde (6mm forskel) kan man let igen opnå samme højde, både der hvor der ligger plade og der hvor der ikke gør.

Da jeg sad og regnede på højderne fik jeg kigget lidt nærmere på modellen, og så at Plan 0 og 1 kun overlapper der hvor Plan 1 har en stigning til Plan 2. Der var altså mulighed for at sænke alle lag med undtagelse af Plan 0. Efter at have kigget på NEM 102, samt højden på skinner og støjisolering fandt jeg at der kunne sænkes 12mm og dermed forsvandt en af listerne i opbygningen.

Samtidig blev højden på hele banen mindre og lettere at se på. Dette er ønskeligt da det jo er Nordsjælland, og ikke de Østrigske alper der er forbilledet.


 
Som endnu en bonus kan sporet der føre mellem Plan 0 og 1 vente med at falde til udgangen af den forreste station. Dette gør det en del lettere at lave et sammenhængende stations område.

Her et lille billede fra min test


Som man kunne læse i forrige post var der ikke nogen problemer med de helt små kurver på 192mm (Arnold R1) både med træk og skub af vogne. Jeg har dog valgt ikke at anvende disse små kurver alligevel, men det er da rart at vide.

Så fik jeg en Kato MY og to fladvogne hjem i går. Fra den gamle rodekasse (fra 1980'erne) fandt jeg yderligere et par vogne fra et startsæt, en gammel Arnold transformator, samt nogle gamle Arnold skinner.

Efter nogle minutter havde jeg lavet et lille åben banestykke med:

• et lige stykke på 300mm
  
• en S-Kurve med R2 (220mm) skinner
• et lige stykke på 200mm
  
• en 180 graders vending med R1 (192mm)
• to S-Kurver med R1 skinner
• et lige stykke til afslutning på 400mm
  

Først sendte jeg My'eren langsomt igennem og den kørte som en drøm.
Så koplede jeg vognene på og kørte igennem igen, stadig uden problemer.
Så kørte jeg toget baglæns så vognene blev skubbet igennem, ingen problemer.
Så fik den gas, fuld fart igennem stykket, stadig ingen problemer.
Så fuld gas baglæns, igen var der ikke nogen problemer.

Altså kan jeg konkludere at materiel i dag er lavet så de kan komme igennem selv de meget små kurver der findes på markedet.

Af ovenstående kan jeg konkludere at jeg kunne lave en testbane med kun 400mm bredde, godt for jeg ville jo gerne have den så smal som muligt, da den skal være i mit lille kontor.

Alt dette er naturligvis lavet med N standard koblinger, med kort kobling vil man nok få problemer. Set i lyset af dette har jeg valgt at udvide testbanen til 650mm, så der der plads til kurver op imod 300mm radius.

Jeg har lagt et forslag til testbanen ud på sporskiftet.dk - så må vi se om der er nogen der har kommentarer.

For at designe min testbane er jeg nød til at vide hvor lille en radius jeg kan anvende, toget skal jo kunne køre rundt - da den også skal kunne anvendes til at indkøre nye lokomotiver.

Lokalbanens tog er jo meget forskellige, men det tog jeg forventer at have problemer med radius, må være det med flest aksler, samt det med de længste vogne. Flest aksler må være Litra MX, og de længste vogne må være ståltogets fladvogne. Jeg forventer ikke de store problemer med Lint toget.

Derfor er jeg nød til at anskaffe mig en MX, hmm den findes to jo ikke til skala N. Det gør MY derimod, og der er netop kommet en ny version af MY fra Kato - så det passer perfekt. Så må jeg jo se om jeg kan ombygge denne til en MX senere. Jeg har også bestilt to fladvogne, en RS og en Samms.

Nu må jeg jo så vente til de kommer hjem.