Banens Epoke

Jeg har valgt at denne bane skal være opbygget i dansk epoke V (5) som er perioden 1990 og til nu.

Modeljernbaner er normalt opbygget med bygninger, veje, landskaber og det kørende materiel fra en bestemt periode (epoke). Ved at holde sig til en epoke sørger man for at ens bane ligger tættere op af den virkelige verden som den jo forsøger at efterligne. Da landskabet kun ændre sig langsomt, vil mange af modulerne fra denne bane dog sagtens kunne anvendes i andre epoker.

Epokerne er fastlagt af MOROP standard NEM 800, med en speciel standard NEM 808 DK for Danmark. I Tyskland er de fra 2007 skiftet til epoke 6, men så langt er vi ikke kommet i Danmark endnu. Det står naturligvis den enkelte frit for, hvilke epokeinddelinger man vil benytte, hvis nogen overhovedet.

Baggrund for mit valg
Jeg husker stadig larmen og lugten når MY'eren trak toget op i fart fra Ballerup station ud mod Måløv, og de mange ture med kystbanen hvor lyden af konduktørens fløjte blev afløst af brag når alle vognenes døre lukkede på næsten samme tid. Alle mine barndoms- og ungdomsminder er fra epoke IV og det ville da have været oplagt for mig at bygge en bane i denne periode.

Men jeg har valgt den nyeste epoke, primært af hensyn til mine børn, men også fordi det er let at tage en tur ud for at se hvordan man skal bygge sin bane. Man kan tage ud og tage nogle billeder af den virkelige verden og så gå hjem og bygge noget der ligner. Skal man se det hele lidt fra oven kan man anvende google earth eller krak.dk hvor Cowi har hjulpet med at få lagt mange luftfotos ind.

Danske Epoker

Epokeindelingen for Danmark svare stort set til de overordnede inddelinger for Europa (NEM 800). Hver epoke er igen underinddelt i perioder, der for Danmark er forsøgt fastlagt i forbindelse med omlitrering eller ommaling hos DSB, samt større ændringer hos privatbanerne.

Epoke V  1990-

De faste forbindelser over Storebælt og Øresund binder jernbanenettet sammen. Elektrificeringen fortsætter men går efterhånden i stå. Togsæt dominerer trafikken. Begyndende liberalisering af jernbanetrafikken. Kun et par jernbaneoverfarter til overs. ATC-sikkerhedssystemet indføres og der kommer en ny generation af S-tog. IC3 indsættes bredt, og erstattes senere af IC2 og Lint på privatbanerne.

Dyrkes af stadig flere. Stadigt mere dansk materiel er tilgængeligt.

Epoke IV  1970-1990

Jernbanenettet har i store træk sit nukendte udseende. Stats- og privatbaner moderniserer med nye tog og DSB tillige med nyt design. De første fjernbaner elektrificeres. S-tog og personvogne bliver røde og lokomotiverne bliver sort/røde, mens lyntoget bliver malet sølvfavet. DSB opretter Regional- og IC-systemet.

Den næstpopulæreste epoke med en del dansk materiel.

Epoke III  1941-1669

2. verdenskrig forlænger livet for en række side- og privatbaner men hen mod slutningen af epoken nedlægges de på stribe. Trykluftbremsen erstatter vakuumbremsen. Damplokomotiverne får en renæssance under og efter krigen, men fra midten af 1950'erne begynder store diesellokomotiverne at erstatte damplokomotiverne med stadig større hastighed. Der kommer en gul stribe på vogne med 1. klasse. S-banenettet i København vokser. Skinnebusser indføres på privatbanerne, og senere indsættes lette motortog (Lynetter). Godsvogne omlitreres til UIC-standarderne.

Den populæreste epoke med et stadigt voksende udbud af dansk materiel.

Epoke II  1920-1941

De sidste side- og privatbaner anlægges. Enkelte baner nedlægges. Damplokomotiverne bliver stadigt større men motoriseringen vinder indpas navnlig på privatbanerne. S-tog og lyntog indføres. Broer erstatter flere færgeoverfarter. Tre-klasse systemet afskaffes.

Dyrkes kun i beskedent omfang. Begrænset udbud af dansk materiel.

Epoke I  1847-1920

Jernbanen indføres i Danmark og spreder sig efterhånden udover landet. De første selskaber er private, men efterhånden overtager staten hovedbanerne. Trafikken domineres af stadig bedre damplokomotiver. Vakuumbremsen indføres, først manuelle og senere automatiske. Jernbanefærger indføres efterhånden ved alle vigtige overfarter. Jernbanefærger indføres på Lille- og Storebælt.

Epoken dyrkes næsten ikke af danske modeljernbanefolk, da der næsten intet dansk materiel findes til den.